torsdag den 24. oktober 2013

Abort - uetisk og barnemord?


Teksten, jeg har valgt at bruge, er skrevet på denfri.dk, hvilket er en netavis. Titlen lyder: "Selvfølgelig er abort uetisk, men det er ikke barnemord". Titlen taler jo for sig selv. Rasmus Rosenberg Larsen har på baggrund af en artikel i Kristeligt Dagblad af Iben Thranholm, skrevet et modsvar og derved skabt en diskussion om hvorvidt abort er uetisk eller ej. Iben Thranholm skriver blandt andet i sin artikel:
"
Vi har en usund og nihilistisk kultur, hvor vi ikke regner et liv for ret meget, og derfor kan det ikke undre, at det ind imellem slår klik for nogen. Vi er ved at miste sansen for, hvad livet er værd. Det er det, der er min pointe."

Hun kæder i sin artikel den voldsomme skolemassakre sammen med aborten, fordi hun mener, at det er de samme mord, som er blevet begået og fortsat bliver det. Hun kritiserer i bund og grund samfundets etik, når det er lovligt at tage menneskers liv -  altså ufødte liv. Men når hun mener, at samfundet ikke sætter nok pris på livet ved at udføre aborter, vil det så hjælpe os med at tillægge det mere betydning, hvis de uønskede børn allesammen bliver født?
Rasmus Rosenberg argumenterer primært for, om der i befrugtningsøjeblikket skabes et individ, eller om barnet blot endnu er en klump celler. Nogle mener at fostret ligefrem er et moralsk subjekt, hvilket gør aborten endnu mere ildeset. Det etiske spørgsmål omkring de  ufødte fostre er så komplekst, at selv forskere har svært ved bestemme helt nøjagtigt, om der er tale om et individ før sidst i graviditeten. Etiske komplikationer, som hvis befrugningen var voldtægt, moren ikke kan håndtere en graviditet eller er for ung til det, gør de etiske grunde, som taler for abort, lidt mere klare.
De fleste er enige om, at det først er efter 12. uge, at der kan være tale om et individ, som altså er uerstattelig.  Før 12. uge, kan fosteret derfor ikke have de samme rettigheder, som et levende, sansende og forstående menneske, da det slet ikke er på det niveau.

Artiklen er som sagt skrevet af journalisten Rasmus Rosenberg, og måden han argumenterer denne sag på, gør ham efter min mening til en pålidelig kilde. Han tager alle holdninger og sider af sagen i betragtning, samtidig med at han forholder sig neutralt til nogle af tingene og ikke bare siger "Det her er rigtigt, det her er forkert". For dette etiske dilemma indeholder så mange forskellige aspekter og spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor er det et spændende etisk dilemma, som man kan blive ved med at tænke over i lang tid.
Dette etiske dilemma er meget i fokus lige for tiden, især fordi en organisation kaldet chooselife.nu satte 16.000 kors på en mark ved den jyske motorvej og på den måde har provokeret og forarget mange.
En abort er et personligt valg, derfor vil jeg ikke definere dilemmaet som værende nytteetik, da det ikke kan gavne hele samfundet eller flest mulige mennesker.

Jeg vil her mene, at der er tale om pligtetik. Handlingen er moralsk rigtig, hvis man kan ønske, at alle mennesker skal handle på samme måde i samme situation - altså et kategorisk imperativ. Vi mennesker er sommetider forpligtede til at handle på en bestemt måde, men i denne situation finder jeg begge etiske synspunkter til dels rigtige. Selve det som mor (undtagen i visse åbenlyse tilfælde) at fratage sig ansvaret, fra at føde det barn man nu engang har lavet, ses som en uetisk handling. Omvendt, hvis det bare er en klump celler, som dog har noget etisk værdi, skal man som selvbestemmende menneske have lov til at træffe sit eget valg, hvis befrugtningen er sket ved en fejl. Jeg bryder mig dog ikke om tanken om, at et uerstatteligt menneske hvis gener og DNA er klar til at videreudvikles, ikke får en chance for at sætte sine ben på jorden. Men barnemord vil jeg ikke kalde det.

Eva Krüger Rodding

http://www.denfri.dk/2013/01/selvfolgelig-er-abort-uetisk-men/

Designer babyer - Forkert eller okay?


Videnskab og teknologi har vundet mere og mere ind i vores dagligdag. Ingen betvivler dette. Med Apple og Microsoft produkter, som tablets og smarte telefoner der nærmest kan lave vores kaffe, er vi ikke mere bekymret om, hvorvidt teknologien gavner os eller ej. Dog er der flere eksempler på, at det ikke er så sort og hvidt som vi før troede. Hvilke lande kommer produkterne fra, og er de fremstillet på en etisk OK måde? 
Firmaet der tager patent på de forskellige arveanlæg, der kan komme til gavn for kundernes (forældrenes) behov, er 23andMe. De har 400.000 kunder og vil på sigt råde over en kæmpe kapital, af DNA som de har patent på. 


Spørgsmålet er mere eller mindre ikke, hvorvidt 23andMe og medstifteren Anne Wojcicki er etiske ukorrekte i forhold til at tage patent på noget DNA, men hvorvidt man overhovedet skulle have lov til at tage patent på DNA i første omgang. Er der noget forkert i at fremstille babyer efter vores egne ønsker, eller er det helt okay? Er der noget forkert i at tage patent på DNA, som er i os alle sammen og lave såkaldte super babyer, der både kan tage en Mensa test og score højt, og samtidig kan slå rekorder indenfor løb, svømning og andre former for sportsgrene? Måske.


Vil superbabyer designet af mor, far og Anne Wojcicki være nyttige i samfundet. Ja på sin vis måske. For vil det ikke være godt med kloge hoveder i DK, som kunne gøre landet, samfundet og kulturen endnu rigere, eller ville det være selvdestruktivt. Selvdestruktivt forstået i, at hvis man kunne designe superbabyer i et land, og kunne designe dem som man havde lyst til, ville alle ikke mere eller mindre udnytte dette så. Ville der overhovedet være en konkurrence imellem mennesker, eller såkaldt super genmodificeret overmennesker eller ville alle være ligegode til det de nu engang foretog sig. 
Ville andre lande ikke bare bruge de samme patenter lovligt eller ulovligt, og fremstille superbabyer, der kunne konkurrere med vores superbabyer. Ville det måske ikke bare blive en cirkel og et våben kapløb, som ville svare til den koldekrigs. 


Måske ville det ikke gå så galt, men kan man på forhånd vide sig sikker på det, men kan man overhovedet vide sig sikker på noget, eller må man bare tag chancen og lade det briste eller bære. 
Ville genmodificeret super-, design-, overmenneskelige babyer være nyttige og gavnlige for samfundets bedste, og er det ikke vores pligt, at sætte spørgsmål vedr. dette etiske spørgsmål, om man skal lave om på naturen. 


Skal man kunne tage patenter på, hvad man har lyst til, hvis det ikke gavner 'det gode', i form af den størst mulige lykke for flest mulige mennesker, eller vil det hindre den teknologiske fremfærd som vi før, har været så glade for. 


Dette spørgsmål bliver sat til anskue i web-artiklen på etik.dk 'Designerbabyer: en etisk komponent i fremtidens patenter?', hvor der bliver sat spørgsmål vedr. de etiske ting, der forbindes med at tage patent på DNA, der kan designe fremtidige babyer efter forældrenes behov. 



http://www.etik.dk/artikel/530049:Sundhed-og-forskning--Designerbabyer--En-etisk-komponent-i-fremtidens-patenter


Blogindlæg af 
Christian Reese, Munkensdam Gymnasium, 3z 





Aktiv dødshjælp

Skribenterne fra Politkken, Thomas Lauritzen fra Bruxelles og Lene Theils fra London, udgav fredag d. 4 oktober artiklen "Nathan var rask, men ulykkelig: Fik aktiv dødshjælp i Belgien".
   I  artiklen møder vi den nu afdøde Nathan som fra begyndelsen af sit liv fik en barsk start. Han var født kvinde. Det er jo i sig selv næppe et problem, men derimod et problem, når familien kun ønskede sig drenge som de på dette tidspunkt allerede havde 3 af.
Faktum var at familien ikke holdt sig tilbage for at vise sit mishag over ved bl.a. at lade pigen bo alene på et loftrum over garagen. Adskilt fra og kun lige tolereret i en familie, hvor drengebørn i den grad var feterede.
"Da jeg så Nancy (Nathan navn som kvinde) første gang, brast min drøm. Hun var så grim. Jeg havde bragt et monster til verden, et spøgelse", sådan lyder det fra Nathan (Nancy) egen mor, hvor hun nu kan sidde og reflektere uhæmmet over Nathan senere valg af aktiv dødshjælp.
   De ligger klart at Nathan næppe havde følelsen af at passe ind. Derfor havde han længe gået i en drøm  om at blive en mand, hvilket Nathan i år 2009 gik i gang med at opfylde. Nathan fik hormonbehandlinger, han fik fjernet sine bryster, og arbejde med at få omformet sit kvindelige kønsorgan til en penis. Det var først da forvandlingen var fuldført, at den skrækkelig sandhed gik op for Nathan. Nathan udtalte selv; "(...) Mine bryster var ikke blevet som forventet. Min penis viste tegn på at blive afstødt. Jeg væmmedes ved min krop, jeg havde ikke lyst til at være et monster". Med den udtalte søgte Nathan aktiv dødshjælp ved  den belgiske professor Wim som hjalp Nathan med sit brændende ønske om at dø. Nathan døde få dage før artiklens udgivelse.
   Fysisk var der ikke noget livtruende i vejen med Nathan, men siden at aktiv dødshjælp er lovligt i Belgien, så måtte den belgiske lovgivning om aktiv dødshjælp overholdes til punkt og prikke. Loven, der har været gældende i Belgien siden 2002, fortæller at man kan give aktiv dødshjælp til mennesker, der over 18 år, ved deres fulde fem og har ubærlige lidelser. Den belgiske professor, samt hjælper til Nathan dødshjælp udtaler selv, at "Ubærlige lidelser kan være fysiske, men den kan også være psykiske, og Nathan opfyldte klart betingelserne for aktiv dødshjælp". Samtidig pointerer professor Wim, at Nathan fik psykologisk behandling i 6 måneder inden sin død.

   Artiklen kan beskues på flere måder, men vigtigst er nok emnet i sig selv, aktiv dødshjælp, idet det ligger sig til flere etiske spørgsmål. Et af de store etiske spørgsmål er vel om aktiv dødshjælp skal være en mulighed i vores samfund som det er i Belgien. Og hvis det er, hvem gælder det så for? Hvis ikke, så kunne man i Danmark (forhåbentligt i få situationer) stå tilbage med et etisk dilemma som at en af dine kære nærmeste (muligvis din ægtefælle er lign.) lider af en uhelbredelig sygdom, hvilket gør person ude i stand til at leve livet som personen ønsker. Personen har derfor besluttet, at han (eller hun) meget gerne vil dø, men magter af gode grund ikke selv at tage sit eget liv. Personen vender sig så til dig om hjælp. Hjælper du? Eller afstår du? Det var et eksempel på når lidelserne er fysiske. Hvis de er psykiske og personen vælger, at de ikke længere vil leve, kan det have konsekvenser på mange flere. Personen kunne begå selvmord. Og selvmord vil altid berøre nogle på en meget uventet facon. Personen kunne enten hoppe ud fra en bygning eller findes hængende fra et torv i en lejlighed. Om alle omstændigheder vil nogle blive berørt på en negativ måde som sagtens kunne efterlade mærker på sjælen. Hvis man tænker på det sidste eksempel og tager udgangspunkt i Benthams "Mest mulig lykke for flest mulige personer", så kunne den drejes i retningen mod selvmord. Ingen ønske selvfølgelig at folk dør, det er vigtigt at slå fast, men hvis personen har besluttet at nu vil de ikke mere, og selv er i stand til at begå selvmord, hvorfor så belaste andre, når de kunne få professionel hjælp. Selvom det er grufuldt, så ville tanken om flest mulig lykke blive opfyldt, da resten af befolkning ikke lider smerte af skræksyn om en udsplattet person i rendestenen.
   Hvis man vender tilbage til eksemplet med personen der ikke selv er i stand til at gøre en ende på det hele, så vil man i det fleste personer altid hjælpe sine medmennesker. Det er jo som regel en pligt. I denne situation føles det nok noget anerledes, men princippet er det samme, man har pligt til at hjælpe, så længe handlingen (meningen) var god, viljen var god, ligesom Kant fortæller om i hans udgivelse "Moralloven".
   Lægen der skulle udøve aktiv dødshjælp ville måske også have svært ved det. Men så skulle lægen ikke have denne form for erhverv. Mennesker er forskellige, og hvis lægen mener at de i denne situation gør noget godt, altså at handlingen bag dødshjælpen er god, så ville lægen også have en god samvittighed og ville derfor kunne gøre det i godtro. Ergo kommer det til kriterier om man er egnet til at få aktiv dødshjælp ligesom Nathan. Dødshjælp ville derfor kræve regler der skal opholdes før de ville kunne lade sig gøre.

   Aktiv dødshjælp er en svær problemstilling som kræver omhyggelig omtanke. Hvis det indføres i Danmark kræver det selvfølgelig et form for regelsæt til dem virkelig kun oplever verden som noget nihilistisk, noget meningsløst. Deres verden mangler simpelthen værdi. Ved aktiv dødshjælp kunne man selvfølgelig hjælpe dem uden at skade andre, selvom det virker som en forfærdlige ting. Mange vil være imod det, men de er vel ikke herre over andres vilje til at leve.


   





Byg din egen baby

I artiklen ''Designerbabyer: En etisk komponent i fremtidens patenter?'', skrevet af Klavs Birkholm omtales en opfindelse, der tillader forældrene at, så og sige, ''designe'' deres børn på et genetisk niveau. Det etiske aspekt opstilles over hvorvidt dette bør være muligt, da maskinen, som beregner hvilken sæddone/ægdonerr der skal anvendes for at få størst mulig sandsynlighed for at opfylde lige netop de øsnker forældrene skulle have til deres børn, anvender utallige sæddoners/ægdoners genetik, også uden deres direkte samtykke.

Maskinen er patentbaseret - hvilket også er hvad Birkholm vælger at fokusere på i resten af teksten. Artiklen er fundet på www.etik.dk, man kan derfor også undre sig over valget af fokus. Men dette vil jeg lægge på hylden og i stedet fokusere mere på det etiske aspekt af ''designerbabyer''.

Selve opfindelsen bygger på at forældrene krydser forskellige valgmuligheder af, dette kunne fx. være ''høj sandsynlighed for grønne øjne''. Når alt information omkring ønske-babyen er fastlagt, udvælger maskinen den doner der er bedst egnet. Men hvad så hvis man får dette ønskebarn - vil barnet kunne fungere produktivt i et samfund som nutidens?

''Det er menneskeligt at fejle (..)'' siger et citat af ukendtoprindelse. Dette er almen kendt og vi har handlet ud fra dette i mange år. Det kan faktisk påstås at være essensen af mennesket. Men hvad så hvis man går ind og piller fejlene væk og erstatter disse med gode egenskaber? Bliver disse mennesker så perfekte? Supermennesker? Hvordan vil det egentligt gå disse mennesker, kan de harmonere med os andre ''uperfekte''?

I realityshowet ''For lækker til love'' følger man nogle udvalgte singlers dating liv. Det der adskiller dem fra os andre (hvilket også er det der går hele showet interessant at se) er at de hver især mener at de er perfekte. Showet viser hvordan alle disse singler har så forfærdeligt svært ved at finde en partner, da deres krav selvfølgelig skal stemme overens med hvad de selv kan tilbyde. Standarden er simpelthen for høj. Jeg undrer mig, er dette blot en side af hvordan livet kunne komme til at se ud for designerbabyer?

Hvorom det nu engang er, må hele dilemmaets oprindelse også ligge i omdrejnngspunktet. Må vi selv gøre os til herre over udformningen af vores børn?

Der findes allerede spørgsmålet om hvorvidt en abort er etisk korrekt, da man dræber de celler der udgør/vil udgøre barnet/børnene. Dette spørgsmål kommer vi ikke udenom, selvom babyen er designet, lyster kan jo skifte. Hvad så hvis et barn ville blive født med et vejrtrækningsproblem, eller en fysisk egenskab, som ikke stemmer overens med det optimale? Bør vi kunne gå ind og ændre dette, allerede inden barnet bliver skabt, således at vi helt undgår problemet. Det er selvfølgelig en fordel, men mennesker er ikke legoklodser - det må vi hellere holde os for øre inden drastiske beslutninger foretages. At ophøje fænomenverdenen til ideverdenen - er dette en god ide?

Et andet tilhørende dilemma, omend ikke af større karakter, er hvorvidt man kan være sikker på forældrenes kærlighed til deres barn. Er denne dybere og mere ren hvis barnet er perfekt? Dette er dog alt for omfattende til at jeg vil begynde og beskæftige mig med det her. Men man kan da kun sige - forhåbentligt ikke!

Alting er ikke beregnet til at blive som vi personligt gerne så det. Men er designerbabyer en del af dette? Hvad ville Platon sige?


Linket til artiklen ses her: http://www.etik.dk/artikel/530049:Sundhed-og-forskning--Designerbabyer--En-etisk-komponent-i-fremtidens-patenter

tirsdag den 22. oktober 2013

Første blogindlæg

Hej filosoffer
Opgaven til jeres første blogindlæg er som følger:
I skal hver især lave et blogindlæg om den artikel/tekst/læserbrev/case, som I har fundet frem til derhjemme.  Du skal i blog-indlægget…

1.      … kort redegøre for teksten du har fundet (overvej her kildekritik, hvem har skrevet teksten og hvor på nettet har du fundet den?)

2.      … forklare, hvad du kan bruge teksten til. Er du enig/uenig i budskabet og hvordan kan vores etiske teorier anvendes på emnet? (HUSK argumentationen J)

3.      … lave et link til artiklen/teksten nederst i indlægget.

God skrivelyst :)