Teksten, jeg har valgt at bruge, er skrevet på denfri.dk, hvilket er en netavis. Titlen lyder: "Selvfølgelig er abort uetisk, men det er ikke barnemord". Titlen taler jo for sig selv. Rasmus Rosenberg Larsen har på baggrund af en artikel i Kristeligt Dagblad af Iben Thranholm, skrevet et modsvar og derved skabt en diskussion om hvorvidt abort er uetisk eller ej. Iben Thranholm skriver blandt andet i sin artikel:
"Vi har en usund og nihilistisk kultur, hvor vi ikke regner et liv for ret meget, og derfor kan det ikke undre, at det ind imellem slår klik for nogen. Vi er ved at miste sansen for, hvad livet er værd. Det er det, der er min pointe."
Hun kæder i sin artikel den voldsomme skolemassakre sammen med aborten, fordi hun mener, at det er de samme mord, som er blevet begået og fortsat bliver det. Hun kritiserer i bund og grund samfundets etik, når det er lovligt at tage menneskers liv - altså ufødte liv. Men når hun mener, at samfundet ikke sætter nok pris på livet ved at udføre aborter, vil det så hjælpe os med at tillægge det mere betydning, hvis de uønskede børn allesammen bliver født?
Rasmus Rosenberg argumenterer primært for, om der i befrugtningsøjeblikket skabes et individ, eller om barnet blot endnu er en klump celler. Nogle mener at fostret ligefrem er et moralsk subjekt, hvilket gør aborten endnu mere ildeset. Det etiske spørgsmål omkring de ufødte fostre er så komplekst, at selv forskere har svært ved bestemme helt nøjagtigt, om der er tale om et individ før sidst i graviditeten. Etiske komplikationer, som hvis befrugningen var voldtægt, moren ikke kan håndtere en graviditet eller er for ung til det, gør de etiske grunde, som taler for abort, lidt mere klare.
De fleste er enige om, at det først er efter 12. uge, at der kan være tale om et individ, som altså er uerstattelig. Før 12. uge, kan fosteret derfor ikke have de samme rettigheder, som et levende, sansende og forstående menneske, da det slet ikke er på det niveau.
Artiklen er som sagt skrevet af journalisten Rasmus Rosenberg, og måden han argumenterer denne sag på, gør ham efter min mening til en pålidelig kilde. Han tager alle holdninger og sider af sagen i betragtning, samtidig med at han forholder sig neutralt til nogle af tingene og ikke bare siger "Det her er rigtigt, det her er forkert". For dette etiske dilemma indeholder så mange forskellige aspekter og spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor er det et spændende etisk dilemma, som man kan blive ved med at tænke over i lang tid.
Dette etiske dilemma er meget i fokus lige for tiden, især fordi en organisation kaldet chooselife.nu satte 16.000 kors på en mark ved den jyske motorvej og på den måde har provokeret og forarget mange.
En abort er et personligt valg, derfor vil jeg ikke definere dilemmaet som værende nytteetik, da det ikke kan gavne hele samfundet eller flest mulige mennesker.
Jeg vil her mene, at der er tale om pligtetik. Handlingen er moralsk rigtig, hvis man kan ønske, at alle mennesker skal handle på samme måde i samme situation - altså et kategorisk imperativ. Vi mennesker er sommetider forpligtede til at handle på en bestemt måde, men i denne situation finder jeg begge etiske synspunkter til dels rigtige. Selve det som mor (undtagen i visse åbenlyse tilfælde) at fratage sig ansvaret, fra at føde det barn man nu engang har lavet, ses som en uetisk handling. Omvendt, hvis det bare er en klump celler, som dog har noget etisk værdi, skal man som selvbestemmende menneske have lov til at træffe sit eget valg, hvis befrugtningen er sket ved en fejl. Jeg bryder mig dog ikke om tanken om, at et uerstatteligt menneske hvis gener og DNA er klar til at videreudvikles, ikke får en chance for at sætte sine ben på jorden. Men barnemord vil jeg ikke kalde det.
Eva Krüger Rodding
http://www.denfri.dk/2013/01/selvfolgelig-er-abort-uetisk-men/
"Vi har en usund og nihilistisk kultur, hvor vi ikke regner et liv for ret meget, og derfor kan det ikke undre, at det ind imellem slår klik for nogen. Vi er ved at miste sansen for, hvad livet er værd. Det er det, der er min pointe."
Hun kæder i sin artikel den voldsomme skolemassakre sammen med aborten, fordi hun mener, at det er de samme mord, som er blevet begået og fortsat bliver det. Hun kritiserer i bund og grund samfundets etik, når det er lovligt at tage menneskers liv - altså ufødte liv. Men når hun mener, at samfundet ikke sætter nok pris på livet ved at udføre aborter, vil det så hjælpe os med at tillægge det mere betydning, hvis de uønskede børn allesammen bliver født?
Rasmus Rosenberg argumenterer primært for, om der i befrugtningsøjeblikket skabes et individ, eller om barnet blot endnu er en klump celler. Nogle mener at fostret ligefrem er et moralsk subjekt, hvilket gør aborten endnu mere ildeset. Det etiske spørgsmål omkring de ufødte fostre er så komplekst, at selv forskere har svært ved bestemme helt nøjagtigt, om der er tale om et individ før sidst i graviditeten. Etiske komplikationer, som hvis befrugningen var voldtægt, moren ikke kan håndtere en graviditet eller er for ung til det, gør de etiske grunde, som taler for abort, lidt mere klare.
De fleste er enige om, at det først er efter 12. uge, at der kan være tale om et individ, som altså er uerstattelig. Før 12. uge, kan fosteret derfor ikke have de samme rettigheder, som et levende, sansende og forstående menneske, da det slet ikke er på det niveau.
Artiklen er som sagt skrevet af journalisten Rasmus Rosenberg, og måden han argumenterer denne sag på, gør ham efter min mening til en pålidelig kilde. Han tager alle holdninger og sider af sagen i betragtning, samtidig med at han forholder sig neutralt til nogle af tingene og ikke bare siger "Det her er rigtigt, det her er forkert". For dette etiske dilemma indeholder så mange forskellige aspekter og spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor er det et spændende etisk dilemma, som man kan blive ved med at tænke over i lang tid.
Dette etiske dilemma er meget i fokus lige for tiden, især fordi en organisation kaldet chooselife.nu satte 16.000 kors på en mark ved den jyske motorvej og på den måde har provokeret og forarget mange.
En abort er et personligt valg, derfor vil jeg ikke definere dilemmaet som værende nytteetik, da det ikke kan gavne hele samfundet eller flest mulige mennesker.
Jeg vil her mene, at der er tale om pligtetik. Handlingen er moralsk rigtig, hvis man kan ønske, at alle mennesker skal handle på samme måde i samme situation - altså et kategorisk imperativ. Vi mennesker er sommetider forpligtede til at handle på en bestemt måde, men i denne situation finder jeg begge etiske synspunkter til dels rigtige. Selve det som mor (undtagen i visse åbenlyse tilfælde) at fratage sig ansvaret, fra at føde det barn man nu engang har lavet, ses som en uetisk handling. Omvendt, hvis det bare er en klump celler, som dog har noget etisk værdi, skal man som selvbestemmende menneske have lov til at træffe sit eget valg, hvis befrugtningen er sket ved en fejl. Jeg bryder mig dog ikke om tanken om, at et uerstatteligt menneske hvis gener og DNA er klar til at videreudvikles, ikke får en chance for at sætte sine ben på jorden. Men barnemord vil jeg ikke kalde det.
Eva Krüger Rodding
http://www.denfri.dk/2013/01/selvfolgelig-er-abort-uetisk-men/
