torsdag den 24. oktober 2013

Byg din egen baby

I artiklen ''Designerbabyer: En etisk komponent i fremtidens patenter?'', skrevet af Klavs Birkholm omtales en opfindelse, der tillader forældrene at, så og sige, ''designe'' deres børn på et genetisk niveau. Det etiske aspekt opstilles over hvorvidt dette bør være muligt, da maskinen, som beregner hvilken sæddone/ægdonerr der skal anvendes for at få størst mulig sandsynlighed for at opfylde lige netop de øsnker forældrene skulle have til deres børn, anvender utallige sæddoners/ægdoners genetik, også uden deres direkte samtykke.

Maskinen er patentbaseret - hvilket også er hvad Birkholm vælger at fokusere på i resten af teksten. Artiklen er fundet på www.etik.dk, man kan derfor også undre sig over valget af fokus. Men dette vil jeg lægge på hylden og i stedet fokusere mere på det etiske aspekt af ''designerbabyer''.

Selve opfindelsen bygger på at forældrene krydser forskellige valgmuligheder af, dette kunne fx. være ''høj sandsynlighed for grønne øjne''. Når alt information omkring ønske-babyen er fastlagt, udvælger maskinen den doner der er bedst egnet. Men hvad så hvis man får dette ønskebarn - vil barnet kunne fungere produktivt i et samfund som nutidens?

''Det er menneskeligt at fejle (..)'' siger et citat af ukendtoprindelse. Dette er almen kendt og vi har handlet ud fra dette i mange år. Det kan faktisk påstås at være essensen af mennesket. Men hvad så hvis man går ind og piller fejlene væk og erstatter disse med gode egenskaber? Bliver disse mennesker så perfekte? Supermennesker? Hvordan vil det egentligt gå disse mennesker, kan de harmonere med os andre ''uperfekte''?

I realityshowet ''For lækker til love'' følger man nogle udvalgte singlers dating liv. Det der adskiller dem fra os andre (hvilket også er det der går hele showet interessant at se) er at de hver især mener at de er perfekte. Showet viser hvordan alle disse singler har så forfærdeligt svært ved at finde en partner, da deres krav selvfølgelig skal stemme overens med hvad de selv kan tilbyde. Standarden er simpelthen for høj. Jeg undrer mig, er dette blot en side af hvordan livet kunne komme til at se ud for designerbabyer?

Hvorom det nu engang er, må hele dilemmaets oprindelse også ligge i omdrejnngspunktet. Må vi selv gøre os til herre over udformningen af vores børn?

Der findes allerede spørgsmålet om hvorvidt en abort er etisk korrekt, da man dræber de celler der udgør/vil udgøre barnet/børnene. Dette spørgsmål kommer vi ikke udenom, selvom babyen er designet, lyster kan jo skifte. Hvad så hvis et barn ville blive født med et vejrtrækningsproblem, eller en fysisk egenskab, som ikke stemmer overens med det optimale? Bør vi kunne gå ind og ændre dette, allerede inden barnet bliver skabt, således at vi helt undgår problemet. Det er selvfølgelig en fordel, men mennesker er ikke legoklodser - det må vi hellere holde os for øre inden drastiske beslutninger foretages. At ophøje fænomenverdenen til ideverdenen - er dette en god ide?

Et andet tilhørende dilemma, omend ikke af større karakter, er hvorvidt man kan være sikker på forældrenes kærlighed til deres barn. Er denne dybere og mere ren hvis barnet er perfekt? Dette er dog alt for omfattende til at jeg vil begynde og beskæftige mig med det her. Men man kan da kun sige - forhåbentligt ikke!

Alting er ikke beregnet til at blive som vi personligt gerne så det. Men er designerbabyer en del af dette? Hvad ville Platon sige?


Linket til artiklen ses her: http://www.etik.dk/artikel/530049:Sundhed-og-forskning--Designerbabyer--En-etisk-komponent-i-fremtidens-patenter

1 kommentar:

  1. Mennesker er ikke maskiner, men kan vi selv designe dem, er der ikke langt til at opfatte dem som sådan. Hvis man selv kan designe mennesker, kan det også hurtigt blive acceptabelt at "annulerer" dem og "prøve igen", og hermed forsvinder respekten for livet og det enkelte menneske. Det er ikke et spørgsmål om abort, men om at mennesker bør kunne accepteres som de er. Menneskelige forskelligheder er noget det der har sikret racens overlevelse og tilpasningsevne. Hvis alle sigter mod et idealbillede kan alle ricikere at "blive de samme", og vi mister hermed denne fordel.

    SvarSlet