Dyr
skal have civilstatus
Artiklen ”Franske intellektuelles krav: Dyr skal have
civilstatus”, skrevet af Birthe B. Pedersen d. 31 oktober 2013, omhandler
dyrs status i en menneskepræget verden; ”Dyr
skal have en juridisk status, midtvejs mellem mennesker og ting”, sådan
lyder det fra 24 fremtrædende franske personligheder fra både naturvidenskab og
humaniora i et manifest til støtte for en underskriftindsamling, som indtil nu
er blevet støttet af over 250.000 mennesker.
Ifølge den franske lovgivning opereres der
som hovedregel med to kategorier: mennesker, som har rettigheder, og
”ejendele”, som mennesker har rettigheder over. Denne klassificering af dyr er
på lige fod med døde ting, og det er netop denne klassificering som falder de
intellektuelle for brystet. Derimod forhindrer det ikke Frankrig i at have en
dyrebeskyttelseslovgivning, der straffer dyremishandling. I denne sammenhæng
udtaler den franske filosof og tidligere undervisningsminister Luc Ferry, ”Civillovens formulering er absurd. Det er på
høje tid at ændre dette syn på dyr, som er en arv efter Déscartes”. Med sin
udtalelse peger Ferry på, at rationalismens fader, Déscartes, som opfordrede
til at gøre sig herre over naturen, betragtede dyr som maskiner og for eksempel
mente han, at deres skrig ikke havde mere betydning end urenes tik tak. Luc
Ferry har tidligere advaret mod tendensen til at ophøje dyre- og
naturbeskyttelse til en ideologi, som han tilmeld har sammenlignet med
nazismen. Dog vækker hans underskrivelse af manifestet forundring hos nogle,
idet han tydeligt siger, at dyr ikke er mennesker, men samtidig vil give dem
civilstatus. Hans statement, at dyr ikke er mennesker vil størstedelen af
menneskeheden kunne acceptere, ligesom at piger og drenge er forskellige af
natur. Så er spørgsmålet om hans filosofi giver anledning til at det er
forundrende, at han underskriver manifestet. Oprindeligt går han ikke ind for
dyrerettigheder, da man kan risikere, at placere mennesker og dyr på lige
rettigheder, hvilket kunne få fatale konsekvenser for demokratiet, derfor har
Luc Ferry en klar skillelinje mellem dyr og mennesker. Mennesket besidder frihed, mens dyret ikke
gør. Ferry går netop ind for økologisk reformisme, og han mener derfor at
naturen ikke har særlig moralsk værdi i sig selv som mennesket. Det er netop
derfor han (og Kant) mener, at mennesker er de eneste væsner, der besidder
rettigheder. Ulig Singer og Déscartes, hvis holdninger også er vidt
forskellige, må Ferry siges, at være et sted midt i mellem. Déscartes ser
dyrene som en maskine uden nogen form for juridiske rettigheder. Dyrs klagen er
i hans øjne det samme som et tikkende ur – blot en maskine i funktion. Den
modstillende part til Déscartes’ holdning ser vi i Singer. For ham er mennesker
ikke de eneste med rettigheder. På den måde stiller han dyrene lige med
menneskene, da han mener, at samtlige væsner, der kan føle lyst og smerte har
rettigheder. Om dyr kan føle lyst og smerte må siges, at være en subjektiv
vurdering, men mennesket har som natur gjort det sagligt, at dyr kan føle
smerte – ellers ville lovgivning om dyremishandling ikke finde sted!
Som nævnt tidligere går Ferry ikke
umiddelbart ind for dyrerettigheder, idet han kun ser dyr som behovstyrende.
Derimod stilles hans holdning stadig imellem Déscartes og Singer, da han mener,
at mennesket (som det frie og fornuftige menneske, det er) har forpligtelser
overfor dyr, hvor man netop ikke må påføre dem unødig smerte. Derfor giver det
således også god mening, at Ferry vil tildele dyr civilstatus, eller det han i
virkeligheden mener; en juridisk status. Når han således udtaler det på denne
måde, at ”Dyr skal have en juridisk
status, midtvej mellem mennesker og ting”, mener han således også at dyr,
skal have en form for rettigheder som er sideordnet mennesket. Ikke helt på
lige fod med mennesker, men nogle rettigheder ligesom
dyrebeskyttelseslovgivning, hvor de juridiske rettigheder gør dyrenes
rettigheder mere åbne og logiske, at overskue (hvis der skulle herske tvivl).
At Luc Ferry underskriver dette manifest,
giver logisk mening, idet mennesket har en pligt over for det ufrie dyr. Ved at
mennesket giver dyret juridisk status, har mennesket netop opfyldt denne
forpligtelse overfor dyrene, uden at det vil få konsekvenser overfor
demokratiet, og vigtigst af alt gå imod Luc Ferrys filosofi om mennesker og
dyr.
Man kan også kaste lys over sagen ved at se lidt nærmere på Aristoteles dydsetik og Humes erkendelsesteori. For ser man fra et menneskeligt synspunkt skal man forsøge at opnå etisk forsvarlighed og handle rigtigt. Hvis dette kombineres med Humes erkendelsesteori om at alt stammer fra sanserne, og man skal sanse det for at erkende det. Så skal man vel også sanse dyrenes smerte for at rent faktiske erkende at de er i smerte, og derfra kan man så afgøre den rigtige handling.
SvarSletSikkert rigtigt nok, dog synes jeg ikke det er relevant nok til artiklen. Derudover er der et for stort arbejde i at skulle have det med, når det primære ligger på Luc Ferry - hvor Singer og Déscartes også blev brugt.
SvarSletTænk på tidsbegrænsningen.
Jeg er enig med dig i dine betragtninger Nikolaj. Jeg synes du har det relevante med og at du stiller konkrete spørgsmål som du svare flot på. Gode pointer. Du giver et godt indtryk af Luc Ferrys filosofi vedr. dyr og rettigheder stillet imod Singer og Descartes. Synes ikke du burde inddrage andet end det du har inddraget.
SvarSletGod redegørelse for Luc Ferry og hans synspunkter. Dog mangler jeg lidt en specifik case, som du evt. kunne henvise til, og på den måde snakke lidt om, hvad Luc Ferry evt. ville mene i denne situation, og evt. også med fokus på de andre filosofer du nævner's synspunkter
SvarSlet