torsdag den 6. marts 2014

Er det moralsk forkert at slå en uskyldig giraf ihjel?

Indledning

De sidste par uger har der være enorm debat om giraffen Marius. Kort sagt handler det om en giraf i Københavns zoologiske have. Giraffen blev skudt og fodret til løverne, men først blev den døde giraf vist frem til zoos gæster. Dette har imidlertid skabt enorm debat om hvorvidt det er etisk korrekt at dræbe et uskyldigt væsen. Meninger om emnet er delte, nogle har sågar kaldt det en håbløs disneyfisering og en storm i et glas vand.

Anima artikel

Anima er en hjemmeside, som hovedsageligt bringer artikler om dyr og dyrerettigheder. Dette betyder imidlertid at Anima generelt går ind for dyrerettigheder. Artiklen jeg har fundet er skrevet d. 14. februar 2014 af Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima.
I og med Anima generelt går ind for dyrevelfærd- og rettigheder, synes Anima også at det var moralsk forkert at slå giraffen Marius ihjel. Zoos argument for at skyde giraffen er, at de simpelthen ikke havde plads til den. Marius’ mor var blevet gravid uden de havde planlagt det, og zoo havde derfor ikke plads til den ekstra giraf. Dette kommenterer Anima på: ”Giraffen var sund og rask og derfor er der et grundlæggende moralsk problem i bare at skyde den når vi ikke synes at der er plads til den” De mener altså problemet er at moralsk forkert slå et sundt og raskt væsen ihjel.
Anima mener også, at vi mennesker ikke har retten til at bestemme om dyr skal leve eller ej.  De mener at giraffen ligner os, og har samme lyst leve som os. ”Giraffen ligner os når det kommer til lysten til at leve, og evnen til at knytte familiebånd og føle glæde, sorg lykke eller smerte.” De giver altså en giraf personlighed og menneskelige træt, altså en disneyfisering.
Anima kommer med påstanden: ”Dyr har personlighed” og fordi dyr har persoonlighed er det forkert at slå dem ihjel. (Dette vil jeg diskutere længere nede i artiklen)

Nordjyske Stiftstidende:

Den anden artikel jeg har fundet hedder ”Vores ret til at slå giraffer ihjel” er skrevet af Christian Roar Pedersen, Sognepræst i Hals Pastorat,

Han mener modsat Anima, at det ikke er forkert at slå giraffen Marius ihjel. Han mener at debatten er blevet tillagt ”En kvalm følelsesmæssig retorik” fra især udlandet
Han snakker om at folk kun synes det er forkert at slå giraffen ihjel for den er blevet tillagt menneskelige egenskaber i form af navn (igen en disneyfisering af dyr). Det kan være et problem at give dyr navne, fordi det ofte munder ud i et bånd til dyrene, hvilket gør det svære at slå dem ihjel. Til dette punkt fortæller han en historie om sin far. Hans morfar fortæller om deres gris, Klaus, der levede hos hans oldemor. Grisen levede af køkkenaffald hele året rundt. Han fortæller: som dreng kunne hans far gå ud og klappe grisen. Op til jul blev Klaus slagtet, og året efter kommer der en ny Klaus. Han mener at denne distancering til dyrene er ødelæggende og at vi derfor fået et romantisk forhold ti dyrene. ”Vi har ikke samme nære forhold til naturen og får derfor et romantisk forhold til dyr”
Hans argument, for menneskers rettigheder til at slå dyr ihjel, findes i Biblen. Biblen siger at mennesker ”Skal herske over havets fisk. Himlens fugle og alle andre dyr, der rører sig på jorden.” Det er dog problematisk at argumenterer gennem Biblen, da man ikke kan efterprøve argumentet. Han slutter at med at takke zoo for at fastholde deres oprindelige, rationelle beslutning i debatten om Marius. Debatten om Marius er en vigtig påmindelse om den helt specielle rolle mennesket har i naturen.

Den australske filosof  Peter Singer:

Peter Singer er australsk filosof. Han blev født i 1946. Han er en af de moralfilosoffer der har haft stor gennemslagskraft i den offentlige etikdebat, og grunden hertil er givetvis, at han er vendt tilbage til den normative etik og herudfra har taget fat på en lang række konkrete samfundsproblemer.
Det afsnit jeg har valgt er oprindeligt et afsnit om abort og barnemord. Der kan dog trækkes paralleller mellem menneskefostret og dyrene, så det er der jeg har valgt at lægge mit fokus.
Peter Singer opsætter i dette stykke et argument, som han vil afkræfte. Efter argumentet er blevet afkræftet, forbedre han sine der efter sine præmisser, og afkræfter dem på ny. Det første argument han opsætter lyder som følgende:
·         Første præmis: Det er forkert at slå et uskyldigt menneske ihjel
·         Anden præmis: Et menneskefoster er et uskyldigt menneske.
·         Konklusion: Derfor er det forkert at dræbe et menneskefoster
Et argument er holdbart, hvis det er et gyldigt argument, og argumentets præmisser er sande. Hvis man godtager præmisserne, kan man ikke afvise konklusionen. Peter Singer siger at svageden i argumentet ligger i den første præmis. (Han nævner at flest mennesker argumentere imod præmis 2, eller konklusionen) Han mener at vi har accepteret menneskelivets særlige status, dette er problematisk, da han mener ordet ”menneske” dækker over to forskellige begreber, ”menneske som en person” og ”menneske som medlem af arten homo sapiens"

Han konkluderer at det kun er ”forkert” at bort abortere et foster hvis det bliver betragtet som et menneske (han afkræfter senere også denne påstand) Det er altså ok at slå et foster ihjel, hvis man blot ser det som et medlem af racen homo sapiens, og ikke en person. Ergo er det heller ikke forkert at slå en giraf ihjel, da det ikke er en person.

2 kommentarer:

  1. Fedt du tager noget så aktuelt op som giraffen Marius op. Dog synes jeg at du i den kunne tage den strandet hval, som døde, børne hoppet på op i denne forbindelse. Du burde måske også fokusere mere på filosofi vedr. Peter Singer (måske inddrage en anden filosof til at stille overfor Singer). Du redegør nemlig fint for sagen om for og imod giraffens død.

    SvarSlet
  2. God artiklen og fedt du redegører for de to artiklers synspunkter og herefter sammenfatter det. Jeg følte dog at din snakken om argumenter m.m. ikke er helt relevant i sagen, eller fremstår som unødvendigt stof. Man ville sagtens kunne forklare Singers synspunkter uden at komme ind på dette. Ellers god artikel og konklusion - jeg tror dog godt det kan være en smule farligt at antage, at menneskefosteret og dyrefosteret er det samme

    SvarSlet