torsdag den 6. marts 2014

Er industriel landbrug moralsk forkasteligt?

Af Christian Reese


Peter Singer
Ifølge Peter Singer er pointen ved etiske domme er at bruge dem i praksis (etikkens domme skal styre praksis). 
Subjektivister eller relativister kan ikke redegøre for etiske uenighedder eller at afveje uenigheder overfor hinanden. Hans etik bygger derfor på begge retningers værdigrundlag. 
Ifølge Peter Singer selv er han det, man kalder en præferenceutilitarist. Præferenceutilitarismen er en form for utilitarisme (nytteetik). Alle moralske handlinger skal vurderes ud fra deres konsekvenser. I forlængelse af dette skal der tages hensyn til de involveredeparters ønsker og interesser. 
Det er som i forlængelse af dette at hans præferenceutilitarisme adskiller sig fra den klassiske utilitarisme, hvor der handler om den størst mulig lykke for flest mulige mennekser. For Singer handler det derfor også om individet. Man handler moralsk forkert, hvis man tilsidesætter det enkelte individs ønsker og interesser til fordel for de manges.
Idéen om præferenceutilitarismen bygger på to synspunkter, hvor det ene er universaliserbarhedsprincippet. Universaliserbarhedsprincippet gør en etisk opfattelse troværdig. Det er derfor en opfattelse, som kan retfærdiggøre moralske handlinger, eller etiske principper der peger udover den enkelts særinteresse. Derfor skal Universaliserbarhedsprincippet sikre rationaliteten i den moralske diskussion.  
Det andet synspunkt bygger på, hvilket individ der skal tages hensyn til i den moralske diskussion. I følge Singer er det alle levende skabninger, der kan føle lyst og smerte. Ikke kun mennekser også dyr.  
Men dette skaber et problem om, hvorvidt menneskers og dyrs velfærd er forskellig fra hinanden. Dette løser Singer heri, ved at indføre et begreb, som skal forståes anderledes end det typiske person begreb, som i øvrigt har mange ligheder med Singers person begreb. For Singer har sit eget person begreb. Han definerer en person som en skabning, der er i besiddelse af fornuft og kan erkende sig selv over længere tidsrum. Som følge af denne opfattelse er det kun personer, som kan have præferencer. På den modsatte fløj står den franske moralfilosof Luc Ferry. 


Luc Ferry
Luc Ferrys bekymring går i højgrad på en hvis økofascisme, hvilket er en betegnelse for diverse autoritære, økologiske naturretsbevægelser (som f.eks. Greenpeace og DYRENES ALLIANCE). Så Luc Ferry prøver at indføre et standpunkt som  ligger imellem den teknologiske udvikling, der truer naturen, og økofascismen. Dette mellem liggende standpunkt kalder han for økologisk reformisme. Luc Ferrys standpunkt tager rod i antropologi (læren om mennesket). 
Derved sætter han mennesket i centrum, og ikke alle levende skabninger som Singer gør det. Det Luc Ferry mener er, at mennesket til forskel fra dyr og planter har, er frihed. Derfor kan et menneske i kraften af den frie vilje  også diskutere, hvorvidt det er enig eller uenig i forkellige anliggende. 
Luc Ferry har den opfattelse at økologismen (økologien som ideologi) sætter mennesket i parentes og derved også den fri vilje og friheden. Denne kritik af økologismen retter han i højgrad også mod Peter Singer, da Singer har til forskel fra Ferry har den opfattelse, at levende skabninger/væsner kan have interesser og derfor burde besidder rettigheder på samme måde som mennesket. 
Det Ferry ser som et udgangspunkt for at dyr ikke har rettigheder, er at det ikke har den frie vilje. For den frie vilje opnår man kun i fornuft. En moralske fornuft, der kan skelne på godt fra ondt. Og da dyrene ikke besidder den har de derfor ingen rettigheder, og derfor kan man ifølge Ferry ikke argumentere for dyrenes og naturens rettigheder.  
Herri kan man dog undre sig over, hvordan et fornuft væsen som mennesket kan tillade totur og lidelse. Som man f.eks. ser  i det industrielle landbrug, hvor man eksempelvis for pengene (selvfølgelig) opdrætter dyr i fangeskab. Klemt, med evig belysning, lorte jokkende og i aldeles toturende omgivelser med evig belysning. For at de altid skal æde og vokse sig fede hurtigt. Produktions kyllinger.
Hvordan vil Luc Ferry argumentere for at dette er retfærdigt. Vil han som Descartes påstå at dyrene ikke kan føle lyst og smerte, men at et vræl for en hund som mand sparker hårdt, bare er ligsom maskinens knirken. Hvordan kan et person, som kan erkende sig selv over længere tid og ifølge Ferry besidder frihed og derved logisk tankegang, som styre moralens fornuft, argumentere for at det er moralsk rigtigt at proppe dyr ind i en evig belyst hal, hvor de står oven i hinanden, og hvis man skulle sammenligne det med en befolknings tæthed ville det eneste sted man ville finde mennesker så tæt pakket sammen være i Bilka til halvpris i juledagene eller til Jimi Hendrix koncert i dag. Hvis man så forstiller sig at man skulle bukke sig ned for at samle noget op, og den eneste måde man kunne bukke sig på var at bøje hele overkroppen, men at man så ville ramme personen foran sig i ryggen. Så forstil dig, hvad der vil ske når du havde en spids næse og havde den konstante trang til at bukke dig. 
Derved uenig gør Singer og Ferry sig også for, hvis vi pådutter Ferry Descartes holdning om den maglende lyst og smerte ved dyret, vil det stride imod at alle levende skabninger, både dyr og mennesker, ifølge universaliserbarhedsprincippet kan føle lyst og smerte. Det betyder endevidere også at man selvom man er en person, og i enighed med Ferry også har frihed, burde man ikke unødvendigt påføre dyr smerte, og det vil man, hvis man som Singer opfatter dyret som en ting/væsen der kan føle lyst og smerte. 
Dette betyder ikke at man ikke skal spise kød, men at man skal tænke over hvor dyrene kommer fra. For man påføre ikke dyr smerte, hvis de er fritgående, hvis de ikke står inde i såkaldte slagtehaller og hvis de for deres lys slukket uden påførelsen af smerte. 

Derfor burde man måske i virkeligheden koncentere sig om andet end, Marius giraffen som fik hugget hovedet af til videnskab (som i øvrigt døde af en human tanke) og fokusere mere på de hvaler og de dyr som vi hopper på og påføre bevidst smerte for vores egen humør og godt befindende. Måske er der brug for at åbne øjnene, eller måske kan vi retfærdig gøre vores handlinger med maskinens knirken, der er som dyrets skrig, i dagen Danmark (den vestelige verdens) slagtehaller. 

2 kommentarer:

  1. Først og fremmest fint layout med billeder ;-)
    Du har stor forståelse for begreber og brugen af dem, selvom det til tider formuleres lidt indviklet. Det virker godt at sætte Peter Singer og Luc Ferry op imod hinanden på den måde, som du har gjort det her. Det giver et klart billede af deres ligheder og modsætninger. Desuden god sammenfattende men alligevel lidt nytænkende konklusion.

    SvarSlet
  2. Skal det forstås sådan at Singer i en situation hvor valget stod mellem et dyr og et menneske, ville vælge mennesket på baggrund af det såkaldte personbegreb? Strider dette ikke imod hans eget argument omhandlende hvem der skal tages hensyn til: "I følge Singer er det alle levende skabninger, der kan føle lyst og smerte" ? - hans såkaldte personbegreb. Mennesket har præferencer men er det det afgørende i en sådan situation?

    SvarSlet