Forskellige holdninger vedrørende dyrs rettigheder

Forskellige holdninger vedrørende dyrs rettigheder

Af Marianne Ernst Dam

Når det kommer til at diskutere forskellige dyreetiske problemstillinger, såsom dyreforsøg, ender diskussionerne ofte med ubegrundede påstande og holdninger, da det er meget svært udelukkende at placere sine holdninger i én lejr. Man kan derfor ofte risikere at bevæge sig ud i noget, man alligevel ikke helt har lyst til at ligge navn til. Eksempelvis kan man være stærkt imod dyreforsøg, og have utrolig stærke holdninger herom, men har man nu også det, hvis forsøgene i sidste ende er i stand til at rede mange menneskers liv?

            Dette er ét af de spørgsmål, som bl.a. bliver behandlet i artiklen ”Tom Reagans pligtetik set i lyset af Peter Singers nytteetik” fra 2008, af Thomas Thomsen fra dyrenes værn. Som titlen så fint fremlægger det, tager artiklen udgangspunkt i pligtetikeren Tom Reagan og nytteetikeren Peter Singer. Grundet deres to retninger, har de naturligvis forskellige holdninger til spørgsmål vedrørende dyreforsøg og generelt dyrs rettigheder, men er dog også enige på nogle punkter, bl.a. at: ”dyrs velfærd er noget, som skal tages dybt alvorligt” (s.7). Thomas Thomsen fokuserer på forskellige emner inden for dyrerettigheder, som bl.a. opdræt af dyr, sportsjagt, professionel jagt og redegør derved for de to etikers synspunkter, vedrørende de forskellige problemstillinger. Grundlæggende fokuserer han på de to forskellige retninger, og deres holdninger om bl.a. individet i sig selv. Hvor pligtetikeren, Reagan, mener at man altid har en pligt til at hjælpe individet, og at det har en værdi i sig selv, mener nytteetikeren, Singer, at man bør stræbe efter mest mulig lykke, og derfor går man oftest mere firkantet til værks, og anvender en udregningsmetoder, hvor man finder frem til hvor stor nytte handlingen udgør – hvis tallet er positivt er det bedre at udføre handlingen, end at lade være. Regan ligger utrolig stor vægt på respekten for det enkelte individ, og har bl.a. anvendt to forskellige begreber, som gøre det klart hvem der står med ansvaret. Han skelner mellem agenter og patiener, hvor agenterne er individer som os, som: ”kan handle i overensstemmelse med regler og stå til ansvar” (s. 2), og hvor patienter er småbørn, senile, retarderede og dyr, som ikke er i stand til at handle moralsk, og derfor altid er uskyldige. Regan snakker derfor om, at dyret fx i dyreforsøg ikke selv har været i stand til at tage beslutningen om hvorvidt den ønsker at deltage i forsøget (da den fungerer som patient), og det er derfor os der står tilbage med ansvaret. Hvor Regan er 100% imod dyreforsøg, også når det gælder forskning inden for sygdomme, er Singer grundlæggende imod brugen af dyr i forsøg, men accepterer dog alligevel situationer, hvor mennesker overlever i stedet for dyr. Man kan se de to etikers synspunkter i forhold til en bestemt case – i dette tilfælde artiklen: ”Græshopper skal erstatte mus som forsøgsdyr” – hvor man er begyndt at anvende medicin på insekter, i stedet for pattedyr. Dyrelæge og projektleder for Dyrenes Beskyttelse udtaler bl.a. at: “Det er bestemt et fremskridt. Hvis det skal være dyr, er det klart, at jo mere højtudviklede dyrene er, jo værre er det. Det handler om evnen til at føle angst og smerte, og græshopper er klart at foretrække frem for mus og rotter[1]”. Dette kunne man forestille sig, at Singer ville være forholdsvis enig i. Selvom at han ikke rigtig går ind for dyreforsøg, ville han stadig acceptere forsøget, hvis den medicin der bliver afprøvet, i sidste ende er nyttig for mange mennesker. Her kan man også inddrage Singers konsekvensetik, hvor han mener at en handling udelukkende vurderes på konsekvenserne (som i dette tilfælde højst sandsynligt ville være gode), og at handlingen ikke automatisk bliver god, selv om intentionen måske er det. Stik modsat kan man tage fat i Reagans sindelagsetik, som mener at intentionen og hensigten er det væsentlige, uanset om konsekvensen er god eller dårligt. Tom Regan ville sikkert stadig ikke være tilhængere af dyreforsøg, hvis man ser det i forhold til denne bestemte case. Han mener stadig at det er respekten for det enkelte individ, dyret, som kommer i første række, og ville sikkert argumentere for, at græshopperne og musene har samme rettigheder, selv om musene har lettere ved at føle angst og smerte. Begge slags dyr fungerer som patienter, og det er derfor igen agenterne, som skal stå til ansvar. Afslutningsvist kan vi konkludere, at Regan mener at vi som mennesker ikke skal underkende dyrets fundamentale rettigheder, og at Singer egentlig ikke går ind for dyreforsøg, kun hvis nytteværdien i sidste ende er høj, og fx er i stand til at rede mange mennesker. Han mener dog ikke at dyreforsøg er umoralske, men at mennesket er dobbeltmoralsk, idet at vi: ”ikke er i stand til at tilskrive svage grupper af en hver art ret til at undertrykkes” (s. 3) – vi ville fx aldrig anvende børn eller retardere som forsøgspersoner. Vi kan derfor også konkludere, at det er svært at tage stilling til disse forskellige etiske problemstillinger, da man oftest både ønsker at have respekt for dyret, men også ønsker at rede mange mennesker, hvis muligheden for dette byder sig.  

Artikel: Tom Regans pligtetik set i lyset af Peter Singers nytteetik

http://www.biokemi.org/biozoom/issues/517/articles/2324

Artikel: Græshopper skal erstatte mus som forsøgsdyr

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/400672:Danmark--Graeshopper-skal-erstatte-mus-som-forsoegsdyr

---

[1] http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/400672:Danmark--Graeshopper-skal-erstatte-mus-som-forsoegsdyr