Forskellige holdninger
vedrørende dyrs rettigheder
Af
Marianne Ernst Dam
Når det kommer til at diskutere forskellige dyreetiske
problemstillinger, såsom dyreforsøg, ender diskussionerne ofte med ubegrundede
påstande og holdninger, da det er meget svært udelukkende at placere sine
holdninger i én lejr. Man kan derfor ofte risikere at bevæge sig ud i noget,
man alligevel ikke helt har lyst til at ligge navn til. Eksempelvis kan man
være stærkt imod dyreforsøg, og have utrolig stærke holdninger herom, men har
man nu også det, hvis forsøgene i sidste ende er i stand til at rede mange
menneskers liv?
Dette er ét af de spørgsmål, som
bl.a. bliver behandlet i artiklen ”Tom
Reagans pligtetik set i lyset af Peter Singers nytteetik” fra 2008, af
Thomas Thomsen fra dyrenes værn. Som titlen så fint fremlægger det, tager
artiklen udgangspunkt i pligtetikeren Tom Reagan og nytteetikeren Peter Singer.
Grundet deres to retninger, har de naturligvis forskellige holdninger til
spørgsmål vedrørende dyreforsøg og generelt dyrs rettigheder, men er dog også
enige på nogle punkter, bl.a. at: ”dyrs
velfærd er noget, som skal tages dybt alvorligt” (s.7). Thomas Thomsen
fokuserer på forskellige emner inden for dyrerettigheder, som bl.a. opdræt af
dyr, sportsjagt, professionel jagt og redegør derved for de to etikers
synspunkter, vedrørende de forskellige problemstillinger. Grundlæggende fokuserer
han på de to forskellige retninger, og deres holdninger om bl.a. individet i
sig selv. Hvor pligtetikeren, Reagan, mener at man altid har en pligt til at
hjælpe individet, og at det har en værdi i sig selv, mener nytteetikeren,
Singer, at man bør stræbe efter mest mulig lykke, og derfor går man oftest mere
firkantet til værks, og anvender en udregningsmetoder, hvor man finder frem til
hvor stor nytte handlingen udgør – hvis tallet er positivt er det bedre at udføre
handlingen, end at lade være. Regan ligger utrolig stor vægt på respekten for
det enkelte individ, og har bl.a. anvendt to forskellige begreber, som gøre det
klart hvem der står med ansvaret. Han skelner mellem agenter og patiener, hvor
agenterne er individer som os, som: ”kan
handle i overensstemmelse med regler og stå til ansvar” (s. 2), og hvor
patienter er småbørn, senile, retarderede og dyr, som ikke er i stand til at
handle moralsk, og derfor altid er uskyldige. Regan snakker derfor om, at dyret
fx i dyreforsøg ikke selv har været i stand til at tage beslutningen om
hvorvidt den ønsker at deltage i forsøget (da den fungerer som patient), og det
er derfor os der står tilbage med ansvaret. Hvor Regan er 100% imod dyreforsøg,
også når det gælder forskning inden for sygdomme, er Singer grundlæggende imod
brugen af dyr i forsøg, men accepterer dog alligevel situationer, hvor
mennesker overlever i stedet for dyr. Man kan se de to etikers synspunkter i
forhold til en bestemt case – i dette tilfælde artiklen: ”Græshopper skal
erstatte mus som forsøgsdyr” – hvor man er begyndt at anvende medicin på
insekter, i stedet for pattedyr. Dyrelæge og projektleder for Dyrenes
Beskyttelse udtaler bl.a. at: “Det er
bestemt et fremskridt. Hvis det skal være dyr, er det klart, at jo mere
højtudviklede dyrene er, jo værre er det. Det handler om evnen til at føle
angst og smerte, og græshopper er klart at foretrække frem for mus og rotter[1]”.
Dette kunne man forestille sig, at Singer ville være forholdsvis enig i.
Selvom at han ikke rigtig går ind for dyreforsøg, ville han stadig acceptere
forsøget, hvis den medicin der bliver afprøvet, i sidste ende er nyttig for
mange mennesker. Her kan man også inddrage Singers konsekvensetik, hvor han
mener at en handling udelukkende vurderes på konsekvenserne (som i dette
tilfælde højst sandsynligt ville være gode), og at handlingen ikke automatisk
bliver god, selv om intentionen måske er det. Stik modsat kan man tage fat i
Reagans sindelagsetik, som mener at intentionen og hensigten er det væsentlige,
uanset om konsekvensen er god eller dårligt. Tom Regan ville sikkert stadig
ikke være tilhængere af dyreforsøg, hvis man ser det i forhold til denne
bestemte case. Han mener stadig at det er respekten for det enkelte individ,
dyret, som kommer i første række, og ville sikkert argumentere for, at
græshopperne og musene har samme rettigheder, selv om musene har lettere ved at
føle angst og smerte. Begge slags dyr fungerer som patienter, og det er derfor
igen agenterne, som skal stå til
ansvar. Afslutningsvist kan vi konkludere, at Regan mener at vi som mennesker
ikke skal underkende dyrets fundamentale rettigheder, og at Singer egentlig
ikke går ind for dyreforsøg, kun hvis nytteværdien i sidste ende er høj, og fx
er i stand til at rede mange mennesker. Han mener dog ikke at dyreforsøg er
umoralske, men at mennesket er dobbeltmoralsk, idet at vi: ”ikke er i stand til at tilskrive svage grupper af en hver art ret til
at undertrykkes” (s. 3) – vi ville fx aldrig anvende børn eller retardere
som forsøgspersoner. Vi kan derfor også konkludere, at det er svært at tage
stilling til disse forskellige etiske problemstillinger, da man oftest både
ønsker at have respekt for dyret, men også ønsker at rede mange mennesker, hvis
muligheden for dette byder sig.
Artikel: Tom
Regans pligtetik set i lyset af Peter Singers nytteetik
Artikel:
Græshopper skal erstatte mus som forsøgsdyr
[1]
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/400672:Danmark--Graeshopper-skal-erstatte-mus-som-forsoegsdyr
Det er flot skrevet, og du har nogle spændende pointer med. Dog synes jeg, at du tager fat om Singer mangelfuldt, da du ikke nævner præferenceutilitarismen, som henvender sig til individet og adskiller sig fra den klassiske utilitarisme, da den klassiske utilitarismes hovedsætning er "størst mulig lykke for flest menneske", siger præferenceutilitarismen "at lykken er individuel og derfor også må tilpasses til det enkeltes individs præferencer". Du har dog nogle fede elementer med som græshoppeteorien.
SvarSlet