Danmarks aktive forening for dyrs rettigheder, Anima, udgav
fredag d. 14 februar artiklen "Giraf-debat handler om dyrs rettigheder”.
Artiklen omhandler den nu afdøde giraf Marius fra København
Zoo, som blev skudt og fodret til løverne. Det at en giraf skydes er ikke i sig
selv et stor problem, men da den ikke var diagnosticeret med noget form for
sygdom, tages det nu op til debat. Et af de store spørgsmål det stilles er
hvorvidt det er okay at skyde en rask giraf uden grund.
“Giraffen var sund og rask og derfor er der et grundlæggende
moralsk problem i bare at skyde den, når vi ikke synes der er plads til den.”
Sådan lyder der fra Animas kommunikationschef i DR2 program Deadline, da han
blev spurgt om hvorfor der er et etisk problem i at slå Marius ihjel.
I artiklen tages et andet, meget omtalt, emne op til debat.
Debatten omhandler det faktum at vi behandler dyr med dårlige vilkår for at vi
kan få billigere kød. Vi spærrer blandt andet grise inde i et staldsystemer, hvor de ikke
kan bevæge sig. Vi kastrerer smågrisene og vi klipper deres haler af uden
bedøvelse. Eller når vi brutalt skærer næbbet af en kylling og derefter smider
den ind i et bur på størrelse med et papir, så vi kan få buræg til 1 kr.
stykket. I forbindelse med dette vil der ofte fra dyreelskerne rejses et andet
syn på sagen, som lyder således: “Fordi jeg har et problem med zooens
behandling af Marius, så bør jeg også være kritisk overfor min relation til
andre dyr. Det er denne samfundsdebat dyrene har brug for”.
København Zoologisk haves videnskabslige direktør har siden
aflivelsen af Marius, modtaget stor kritik, ikke kun fra Danmark men også fra
udland. Bengt Holst, Zoologisk haves videnskabslige direktør har i forbindelse
med giraf-debatten modtaget meget kritik for hans holdning i forhold til om det
var passende at vise dissekeringen af giraffen i alt offentlighed i zooen. Til
denne kritik udtrykte han sine holdninger i et interview med Politikken, som
lyder således “Men det nytter ikke noget, at vi laver verden om til en
Disney-verden, hvor alle dyr er gode ved hinanden, og hvor ingen dør, men kun
bliver født. Det er jo en helt forvansket verden”[1].
Om han har ret i sagen må du tage stilling til.
Er aflivningen og dissekeringen af Marius forkert? Dette er
et meget hyppigt stillet spørgsmål i dag, og spørgsmålet lægger op til en
større samfundsdebat om dyrs rettigheder. Hvis vi ser det fra den australske
filosof Peter Singers synspunkt, handler det i bund og grund om hvorvidt denne
handling var moralsk god. I dette tilfælde med giraffen Marius er der tale om
den hedoniske utilitarisme, herunder begreberne smerte og nydelse. Her kan der
igen stilles et spørgsmål om hvorvidt giraffen følte smerte eller ej. For hvis
giraffen har følte smerte og døden ikke har bidraget med noget positivt, så er
handlingen moralsk forkert. Men hvis handlingen derimod har bidraget med noget
positivt, så er handlingen moralsk rigtig. Bengt Holst som har arbejdet på
København Zoo i 30 år, siger i et interview med Politikken, at denne debat i
bund og grund er et spørgsmål om hvorvidt vi har et realistisk forhold til
naturen. Han siger blandt andet: “Hvis ikke folk får et realistisk forhold til
naturen, så kan vi godt glemme alt om naturbevarelse. Naturbevarelse handler
ikke om, at alle individer skal bevares, men det drejer sig om, at man skal
bevare nogle sunde dyrebestande. Og det gør man altså også ved at bruge de her
metoder”. Her siger han altså, at Marius er blevet aflivet for bevare nogle
sunde dyrebestande og det har derfor har en positiv virkning. For hvis det er
en handlingen er udført med en positiv intention, så må vi jo kunne argumentere for at handlingen er moralsk
rigtigt.
Derudover kan speciesisme[2]
også debatteres. Har mennesket flere rettigheder end dyret? Den amerikanske
filosof og dyreaktivist Tom Regan udtaler i sin bog The Case for Animal
Right følgende:
“Animals, it is true, lack many of the abilities humans possess. They can't read, do higher mathematics, build a bookcase or make baba ghanoush. Neither can many human beings, however, and yet we don't (and shouldn't) say that they (these humans) therefore have less inherent value, less of a right to be treated with respect, than do others.”
Tom Regan mener altså at alle dyr har naturlige rettigheder
og at vi ikke kan tildele dem en mindre værdi på grund af deres irrationalitet
og samtidig tildele en højere værdi til mennesker som ikke opfører sig
rationelt f.eks. spædbørn og mentalt handicappede. Tom Regan mener derfor ikke
at vi mennesker kan tillade os at aflive dyr, når vi ikke samtidigt giv
spædbørn og handicappede rettigheder.
Der findes altså mange forskellige synsvinkler at se
giraf-debatten fra. Og jeg vil her til sidst runde af med et spørgsmål til
eftertanke. Har vi mennesker herre over dyrene, eller har vi lige rettigheder?
[1] http://politiken.dk/indland/ECE2205958/zoo-direktoer-det-nytter-ikke-noget-at-vi-laver-verden-om-til-en-disney-verden/”.
[2]
Speciesisme (eller artschauvinisme) omhandler at tildele forskellige værdier
eller rettigheder til væsner på grundlag af deres art
http://da.wikipedia.org/wiki/Speciesisme
http://da.wikipedia.org/wiki/Speciesisme
Rigtigt fedt. Dit slut citat giver ingen mening som det står: Har vi mennesker herre over dyrene, eller har vi lige rettigheder?
SvarSletDu mener nok nærmere: Er vi mennesker herre over dyrene, eller har dyrene samme rettigheder som os?
Herudover synes jeg du skriver godt, og har gode pointer med + stof til eftertanke.
Du skildrer den tidsrelevante problemstilling godt og fra flere vinkler. Gode spørgsmål også direkte henvendt til læseren, som gør din tekst mere levende og tankefrembringende. Måske kunne konklusionen og afrundingen have været mere eftertænksom og uddybende, og som Christian siger, forvirrede det sidste spørgsmål også mig en smule. Ellers rigtig fint.
SvarSlet