Da dette selfie blev taget, til en stor mindehøjtidelighed
for Nelson Mandela, var offentligheden delt. Nogle blev forargede, andre, som
fx avisen Washington Post, kårede billedet til årets sjettebedste politiske
billede i år 2013.
Men hvordan ser Helle Thorning selv på sagen?
Ja hun påstår da i hvert fald at det var ’’tilfældigt’’, at hun kom til at sidde mellem disse to betydningsfulde herrer. Hvad angår ’’selfiet’’,
havde hendes døtre netop lært hende, at det altså er sådan man gør nu til dags.
Eftersom der kom en masse mennesker og skulle have taget billede med den
amerikanske præsident, ja så skulle hun da også!
Ifølge Thorning burde dette fremme Dansk position overfor Amerika, da det var en glædelig uformel episode, modsat de så mange andre tidspunkter hvor officielle personer mødes.
Ifølge Thorning burde dette fremme Dansk position overfor Amerika, da det var en glædelig uformel episode, modsat de så mange andre tidspunkter hvor officielle personer mødes.
Set helt obektivt på sagen. Er dette fotografi, et fotografi, der forestiller
to mænd med en kvinde i midten, der har det yderst skægt, midt i en mindeceremoni. Dette må da siges at være upassende i aller højeste grad, i henhold til nutidens sociale og kulturelle normer.
Det er tydeligvis på kvindens initiativ at billedet blev
taget. Hermed repræsenterer kvinden altså et stabilt sammenhængende subjekt,
hvilket er i total modstrid med den radikale feminisme, så hvordan kan det overhovedet foregå?
Judith Butler stiller sig i direkte opposition til den
radikale feminisme ved at anskueliggøre muligheden for at kvinder ikke blot er
objekter, som stilles lavere end manden, men et subjekt der ikke defineres af
biologisk, kulturelt eller socialt køn. Men
nærmere som et menneske, der selv konstituerer den identitet som vedkommende
foregiver at være. Dvs. mænd og kvinder sidestilles. Hvilket er eksakt det
samme som vil ske hvis vi fjernede heteroseksualiteten. På denne måde kan vi
også estabilisere nye definitioner, af nutidens definitioner på mænd og kvinder, i form af maskulinitet og femininitet.
Med denne nykreerede forståelsesramme tillades det os at se nærmere på hvordan handlingen i sig selv definerer subjektet, som udøver handlingen. Dog må afvigelser, fra handlingens påvirken, opfattes som tilladt, da opfattelsen af selvsamme er subjektivt.
Netop dette er Helle Thornings ’’selfie’’ et genialt eksempel på. Begrundet i offentlighedens todelte opfattelse. Dette understreger tydeligt at, man ikke på egen hånd kan afgøre hvordan andre skal opfatte selvsamme akt.
Med denne nykreerede forståelsesramme tillades det os at se nærmere på hvordan handlingen i sig selv definerer subjektet, som udøver handlingen. Dog må afvigelser, fra handlingens påvirken, opfattes som tilladt, da opfattelsen af selvsamme er subjektivt.
Netop dette er Helle Thornings ’’selfie’’ et genialt eksempel på. Begrundet i offentlighedens todelte opfattelse. Dette understreger tydeligt at, man ikke på egen hånd kan afgøre hvordan andre skal opfatte selvsamme akt.
Er Helle Thornings handling så defineret af det maskuline
eller det feminine?
Det er der vel delte meninger om. Men hvis det sociale køn er domineret af det maskuline, og Helle Thorning her har taget initiativet, må hendes handling altså være definitivt maskulin. Men hvis det maskuline er et beskrivende ord, indenfor det sociale køns struktur, da er det sociale køn blevet konstrueret – og hvis noget er konstrueret, så må det altså også åbne muligheden for at kunne blive konstrueret på en ny måde, ved mindre det er konstrueret på sådan måde, at det udelukker enhver form få forsøg på at rekonstruere.
Hvorom det end står til, da må vi også overveje hvorvidt det er sindet eller kroppen der er omtalt indenfor det sociale og kulturelle køn. Det var Helle Thornings tanker der fik hendes krop til at udøve den tænke intention.
Ifølge Butler er kroppen blot et instrument, som ejes af sindet (dog ikke sagt at krop og tanke ikke hænger samme). Igennem dette medium kan sindet så tilegne sig en god blanding af fri vilje og determinisme, helt eksternt fra kulturelle betydninger. Hvilket nok engang fremhæver at Thornings handling var bestemt maskulin.
Det er der vel delte meninger om. Men hvis det sociale køn er domineret af det maskuline, og Helle Thorning her har taget initiativet, må hendes handling altså være definitivt maskulin. Men hvis det maskuline er et beskrivende ord, indenfor det sociale køns struktur, da er det sociale køn blevet konstrueret – og hvis noget er konstrueret, så må det altså også åbne muligheden for at kunne blive konstrueret på en ny måde, ved mindre det er konstrueret på sådan måde, at det udelukker enhver form få forsøg på at rekonstruere.
Hvorom det end står til, da må vi også overveje hvorvidt det er sindet eller kroppen der er omtalt indenfor det sociale og kulturelle køn. Det var Helle Thornings tanker der fik hendes krop til at udøve den tænke intention.
Ifølge Butler er kroppen blot et instrument, som ejes af sindet (dog ikke sagt at krop og tanke ikke hænger samme). Igennem dette medium kan sindet så tilegne sig en god blanding af fri vilje og determinisme, helt eksternt fra kulturelle betydninger. Hvilket nok engang fremhæver at Thornings handling var bestemt maskulin.
For nutiden har Judith Butler altså henvist til at
kvindelige politikere kan findes og være succesrige, mens det maskuline til
stadighed er repræsenteret. Vi bør bestræbe os på at udfordre feministisk
tankegang og den rolle maskulinitet udgør, med det formål at identificere hvor
det oprindeligt gik galt, og reevaluere fra daværende tidspunkt og fremefter. Ergo
er det nødvendigt at begynde med begyndelsen og gennemarbejde de
magtrelationer, som udgør en forudsætning og begrænser muligheden, for dialog
mellem de biologiske køn.
Alt dette kan summeres op ved et citat af Judith Butler ’’Der
findes ikke nogen kønsidentitet bag kønsudtrykkene; identitet konstitueres
performativt af de selvsamme >>udtryk<<, som siges at være dens
resultater.’’[1]
Link til den omtalte artikel: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/12/26/154816.htm
Fint.
SvarSlet"Set helt obektivt på sagen. Er dette fotografi, et fotografi, der forestiller to mænd med en kvinde i midten, der har det yderst skægt, midt i en mindeceremoni. Dette må da siges at være upassende i aller højeste grad, i henhold til nutidens sociale og kulturelle normer.
Det er tydeligvis på kvindens initiativ at billedet blev taget. Hermed repræsenterer kvinden altså et stabilt sammenhængende subjekt, hvilket er i total modstrid med den radikale feminisme, så hvordan kan det overhovedet foregå? "
Jeg vil mene dette er en smule modsigende. Det er upassende i allerhøjeste grad, og alligevel er hun et stabilt sammenhængende subjekt?
Virke bare lidt underligt.
Du skriver at Judith Butler er i opposition til den radikale feminisme, og at hun som noget nyt mener at kvinden er et selvstændigt subjekt. Men er det ikke netop det, den radikale feminisme mener?
SvarSletKunne selfiet ikke også være et udtryk for svvaghed ved at omgive sig med stærke mænd? Ikke færdigt.
Synes både Anne og Nikolaj har fat i noget. Synes dog også at lige præcis:
SvarSlet"Set helt obektivt på sagen. Er dette fotografi, et fotografi, der forestiller to mænd med en kvinde i midten, der har det yderst skægt, midt i en mindeceremoni."
er objektivt, men at dette som er i forbindelse med det:
"Dette må da siges at være upassende i aller højeste grad, i henhold til nutidens sociale og kulturelle normer."
Ikke på nogle måde er objektivt, da du selv nævner at der er forskellige holdninger til det. Ellers har jeg misforstået pointen i dette?
Endevidere kunne du også inddrage en anden filosof end Judith Bulter.