torsdag den 24. oktober 2013

Designer babyer - Forkert eller okay?


Videnskab og teknologi har vundet mere og mere ind i vores dagligdag. Ingen betvivler dette. Med Apple og Microsoft produkter, som tablets og smarte telefoner der nærmest kan lave vores kaffe, er vi ikke mere bekymret om, hvorvidt teknologien gavner os eller ej. Dog er der flere eksempler på, at det ikke er så sort og hvidt som vi før troede. Hvilke lande kommer produkterne fra, og er de fremstillet på en etisk OK måde? 
Firmaet der tager patent på de forskellige arveanlæg, der kan komme til gavn for kundernes (forældrenes) behov, er 23andMe. De har 400.000 kunder og vil på sigt råde over en kæmpe kapital, af DNA som de har patent på. 


Spørgsmålet er mere eller mindre ikke, hvorvidt 23andMe og medstifteren Anne Wojcicki er etiske ukorrekte i forhold til at tage patent på noget DNA, men hvorvidt man overhovedet skulle have lov til at tage patent på DNA i første omgang. Er der noget forkert i at fremstille babyer efter vores egne ønsker, eller er det helt okay? Er der noget forkert i at tage patent på DNA, som er i os alle sammen og lave såkaldte super babyer, der både kan tage en Mensa test og score højt, og samtidig kan slå rekorder indenfor løb, svømning og andre former for sportsgrene? Måske.


Vil superbabyer designet af mor, far og Anne Wojcicki være nyttige i samfundet. Ja på sin vis måske. For vil det ikke være godt med kloge hoveder i DK, som kunne gøre landet, samfundet og kulturen endnu rigere, eller ville det være selvdestruktivt. Selvdestruktivt forstået i, at hvis man kunne designe superbabyer i et land, og kunne designe dem som man havde lyst til, ville alle ikke mere eller mindre udnytte dette så. Ville der overhovedet være en konkurrence imellem mennesker, eller såkaldt super genmodificeret overmennesker eller ville alle være ligegode til det de nu engang foretog sig. 
Ville andre lande ikke bare bruge de samme patenter lovligt eller ulovligt, og fremstille superbabyer, der kunne konkurrere med vores superbabyer. Ville det måske ikke bare blive en cirkel og et våben kapløb, som ville svare til den koldekrigs. 


Måske ville det ikke gå så galt, men kan man på forhånd vide sig sikker på det, men kan man overhovedet vide sig sikker på noget, eller må man bare tag chancen og lade det briste eller bære. 
Ville genmodificeret super-, design-, overmenneskelige babyer være nyttige og gavnlige for samfundets bedste, og er det ikke vores pligt, at sætte spørgsmål vedr. dette etiske spørgsmål, om man skal lave om på naturen. 


Skal man kunne tage patenter på, hvad man har lyst til, hvis det ikke gavner 'det gode', i form af den størst mulige lykke for flest mulige mennesker, eller vil det hindre den teknologiske fremfærd som vi før, har været så glade for. 


Dette spørgsmål bliver sat til anskue i web-artiklen på etik.dk 'Designerbabyer: en etisk komponent i fremtidens patenter?', hvor der bliver sat spørgsmål vedr. de etiske ting, der forbindes med at tage patent på DNA, der kan designe fremtidige babyer efter forældrenes behov. 



http://www.etik.dk/artikel/530049:Sundhed-og-forskning--Designerbabyer--En-etisk-komponent-i-fremtidens-patenter


Blogindlæg af 
Christian Reese, Munkensdam Gymnasium, 3z 





1 kommentar:

  1. Interessant måde at anvende artiklen på. Et andet aspekt kunne være at sætte det ind i de 7 kriterer nu du er igang med Bentham, kræver selvfølgelig en del plads. Men vel helt klart værd at overveje?

    SvarSlet